Ung Mand Med Hætte På, Fotograferet Fra Siden
start på hovedindhold

Antiradikalisering

I "Tryg Aalborg – en mere tryg kommune" har vi fokus på at forebygge radikalisering. Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune har, via SSP, et tæt samarbejde om at skabe tryghed ved at forebygge, at unge radikaliseres.

Mål

Borgerne i Aalborg Kommune skal fortsat opleve en høj tryghed

Forebyggelse giver tryghed

Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune har et særligt beredskab til forebyggelse af radikalisering blandt unge, der består af tre projekter, Dialogambassadørkorpset, Forældrekorpset og Mentorkorpset.

Det gør vi allerede på området

INFO-hus NJYL er et regionalt virtuelt hus, som skal tilbyde rådgivning til medarbejdere i kommunerne og hos politiet, som er bekymrede for personer, der udviser tegn på radikalisering og/eller ekstremisme. INFO-hus NJYL skal sikre, at medarbejdere i kommune og politi er informeret omkring radikalisering og ekstremisme. INFO-hus NJYL har ligeledes kontakt til, og er sparringspartner for politikredsens kommuner og lokalstationernes kontaktpersoner, som indgår i et såkaldt radikaliseringsnetværk.

INFO-hus Aalborg er en netværksgruppe, der består af SSP kontakt- og ressourcepersoner med særlig viden. Kontaktoplysninger til personerne er anført nedenfor.

Det skal vi have fokus på

I Aalborg Kommune skal vi fortsat have stor fokus på at forebygge radikalisering og ekstremisme. Vi skal i fællesskab sikre en tidlig opsporing af unge, der udviser bekymringstegn. Der er udarbejdet 2 actioncards til brug for henholdsvis borgere og kommunalt ansatte, samt et for kommunalt ansatte, hvor der er behov for akut indsats i forbindelse med radikalisering.

Tovholder

SSP-konsulent, Nuuradiin Salah Hussein, Aalborg Kommune

Hvis du vil vide mere