
Tryg bydel
I ”Tryg Aalborg – en mere tryg kommune” har vi fokus på at understøtte trygheden i bydelene, ved at sætte ind over for adfærd, der kan opleves som utryghedsskabende.
Mål
I Aalborg Kommune skal der være en nedgang i adfærd, der skaber utryghed.
Fokus på nærområdernes tryghed
Tryghed kan opleves forskelligt fra menneske til menneske og fra bydel til bydel. Der kan være stor forskel på, hvad der i den enkelte bydel føles trygt eller utrygt. Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune har etableret et fællesskab med borgere, boligorganisationer, handelsdrivende og øvrige relevante nøglepersoner med henblik på at fastholde og understøtte trygheden i bydelene. Det handler om samskabelse. Indsatsen er blandt andet tænkt sammen med to boligsociale helhedsplaner.
Det gør vi allerede på området
Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune har et samarbejde med lokale aktører, med borgere, boligorganisationer og øvrige relevante aktører i nærområder og boligområder, med henblik på at understøtte trygheden i bydelene. Samarbejdet sker blandt andet via faste dialogmøder, arrangementer og informationsmøder og et tæt samarbejde med de boligsociale helhedsplaner, boligorganisationer, samarbejde med samråd, lokale institutioner, handelsdrivende og kontakter til nøglepersoner. Det er vigtigt, at vi kontinuerligt udvikler samarbejdet, i fællesskab i forhold til, hvad der giver bedst mening i det enkelte nærområde og boligområde.
Det skal vi have fokus på
Nordjyllands Politi vil afpasse synlig tilstedeværelse, der skal gennemføres ved en dialogsøgende, forebyggende og borgerinddragende indsats, med henblik på at understøtte og fastholde trygheden, hindre kriminalitet og opklare den begåede kriminalitet. Indsatsen skal understøtte trygheden for og i fællesskab med beboerne, nøglepersoner og de, der færdes i boligområdet og bydelene. Det handler om viden, koordinering og samarbejde.
Indsatsen skal ligeledes have fokus på at understøtte trygheden gennem en faktuel, nuanceret og virkelighedsnær formidling. Det er vigtigt, at borgerne ikke føler sig utrygge på et forkert grundlag.
Tovholder
Politikommissær Simon Hjorth Jacobsen, Nordjyllands Politi





